Holland - Udvekslingsstudent med YFU

Holland

På udveksling i Holland

Et land, hvor de unge sætter deres præg på samfundet, og hvor der satses meget på livskvalitet og medindflydelse socialt og politisk.

Holland er et meget demokratisk land, og på mange områder er de foran udviklingen andre steder.
Det er et land, hvor de unge sætter deres præg på samfundet, og hvor der satses meget på livskvalitet og medindflydelse socialt og politisk. Men det betyder ikke, at tingene flyder; tværtimod, er det hollandske samfund ordentligt og borgerligt. Hollænderne holder meget af deres hjem og have, og skønhed og renlighed præger landet. Holland er på størrelse med Danmark, men har en befolkning på 15 mio. indbyggere. Det gør Holland til et af verdens tættest befolkede lande. Landet er meget smukt og farverigt, især når tulipanmarkerne blomstrer.

Familiemedlemmerne er nært knyttede til hinanden. De har hyggen til fælles med os, "gezelligheid", med stearinlys og en kop kaffe.
Folk er varme og meget gæstfri. Børnene er i fokus, og mange kvinder arbejder på deltid for at få tid til dem. De opdrages til at vise respekt over for deres forældre, men tonen mellem dem er ret uformel.
Familiens møbler, tæpper, malerier osv. er en kilde til glæde og bør behandles forsigtigt.

YFU-aktiviteter På den første YFU-orientering får du et kursus i elementært hollandsk. Mod slutningen af opholdet kan du komme med på en gratis tur til en europæisk by

Sport/fritid Det er meget populært at dyrke sport i fritidsklubber, især fodbold, tennis, hockey, svømning, sejlsport, skøjte og surfing. Unge mennesker kan få et specielt pas, som giver stor rabat på billetter til kulturelle aktiviteter som koncerter, skuespil og film.

Skolen starter i august. Tonen er uformel, men lad dig ikke narre - der skal arbejdes godt. Skolen satser på de almindelige skolefag, mens sport må dyrkes i klubber.
Der er fire obligatoriske fag: Hollandsk, et fremmedsprog, gymnastik og sociallære; derudover kan du selv vælge tre fag.

YFU-fakta
Sprog: Ingen specifikke sprogkundskaber kræves
Skole: Start i august
Placering: I hele landet, dog sjældent i Amsterdam og Rotterdam