Litauen - Udvekslingsstudent med YFU

Litauen

På udveksling i Litauen

Vild med basket og Baltikum?

Litauerne er meget gæstfri og venlige mennesker. De er stolte af deres land og kultur, og viser kun gerne frem af begge dele. Som dansker kan man hurtigt følge sig hjemme i et landskab der minder meget om det vi kender herhjemme. På landet strækker marker og heder sig over bakkerne. Ind imellem ser man middelalderborge, som vidner om en lang og voldsom historie.
Til dagligt minder litauerne meget om danskere. Maden består primært af kød, kartofler og rugbrød. Der er gamle bånd imellem Baltikum og Skandinavien og man forstår hurtigt hvorfor. Folk er høflige og nede på jorden, og det er måske derfor at mange danske virksomheder – Danske Bank og Carlsberg – har åbnet afdelinger i Litauen.

Familielivet i Litauen er mere nært end herhjemme. Onkler og tanter er lige så nære som søskende, og det er ikke unormalt at tre generationer lever under samme tag.

Skolen har en mere formel stemning end herhjemme, men der er plads til både lærdom og sjov.
Sport/fritid Basketball er det absolut mest populære sport. Landet klarer sig traditionelt godt ved internationale stævner, og producere mange spillere på internationalt topniveau.

ANSØGNINGSPROCEDUREN

  • Ansøgning og godkendelse hos YFU Danmark
  • Video af dig selv og udtalelser fra træner sendes til YFU Litauen
  • Placering hos skole, klub og familie
  • Afrejse i sommeren 2017
Steen Guido, DBBF

"Litauen er blandt verdens bedste til talentudvikling og ungdomsbasketball generelt; på linje med Spanien, Serbien og Frankrig. Desuden har de en tilgang til træning, som rummer elementer som spilleglæde og variation/nytænkning, og trænerne på deres mange talentakademier er oftest uddannede fra et af deres sportsuniversiteter og har en pædagogisk baggrund. Det er en nation, som er fuldstændigt bidt af basketball – det er nationalsporten – og de har stolte traditioner med EM bronze for herrer og medaljer til flere af deres ungdomslandshold i 2015 som landets seneste meritter. Alle kan synge med på ”2. nationalsang: Trys Milijonai”, som blev skrevet og sunget af en af Litauens største sangere, da landet vandt bronze ved OL for nogle år siden"

Lidt mere om Litauen

Litauen er et land i en rivende udvikling. Efter bruddet med Sovjetunionen i 1990, har litauerne arbejdet hårdt for at blive en del af det moderne Europa. I dag er de medlemmer af EU og har udskiftet deres egen valuta med Euroen.
Specielt i hovedstaden Vilnius, skyder nye høje bygninger op, som vidner om landets økonomiske fremgang. Mange bor dog stadig i de grå betonklodser, som står tilbage efter kommunismen, og vidner om at for ikke alt for mange år siden, hørte Litauerne til blandt de fattigste i Europa.
I dag er virkeligheden en anden, men litauerne er stadig ved at finde sig selv imellem unionen de forlod, og unionen de tilsluttede sig. Som besøgende får man en unik mulighed for at se historien udvikle sig.