Udveksling - Udvekslingsstudent med YFU

14-18 år

Tag på udveksling og få oplevelser for livet!

Kan du forestille dig at bytte dit liv - skole, venner, familie, sprog, det danske
vejr - ud med et helt andet? Så tag et år på udveksling med YFU.

Vi garanterer en masse nye oplevelser og udfordringer, men vi lover ikke, at du kommer hjem,
helt som du var før. 

HVAD ER UDVEKSLING? 

Du bliver en del af en high school i et andet land, som svarer til gymnasieniveau i Danmark. 

Du kommer til at bo hos en værtsfamilie, som hjælper dig med at komme på plads. Din nye familie får ikke penge for at have dig boende. De gør det, fordi de har lyst til at møde dig,
vise dig deres land og kultur og samtidig få noget at vide om Danmark gennem dig.

HVORFOR TAGE PÅ UDVEKSLING?

Du kommer hjem med en bunke oplevelser, en
masse nye venner, en ekstra familie og en forståelse for andre kulturer og mennesker.

Et udvekslingsophold giver dig en unik
viden om verden, og hvordan man begår sig i en fremmed kultur. Det er en kæmpe fordel, når du skal videre i din uddannelse, eller når du skal søge job. 
Hvis du vil have endnu mere erfaring og flere unikke oplevelser, kan du forlænge udvekslingsoplevelsen ved at være frivillig

FAQ

Round large vf   elver
Michael

"Man ankommer og forstår ikke, hvad der sker og endnu mindre hvorfor. Når mine venner fortalte en joke, vidste jeg godt, hvornår jeg skulle grine, men aldrig hvorfor. Efter tre måneder begyndte jeg at grine, når mine venner var færdige. Efter seks måneder grinte jeg endelig sammen med mine venner. Efter seks måneder havde jeg lært, hvordan alt hang sammen samt min families og venners værdier og normer. Efter seks måneder var jeg en rigtig del af fællesskabet: En lokal, om end blegere brasilianer."