Canada - Udvekslingsstudent med YFU

Canada

Det store nordamerikanske land, der har opfostret verdensstjerner, Ishockey og lever i en spændende kultur af fransk historie og smuk natur

På trods af, at Canada er verdens næststørste land, er der kun omkring 32 millioner indbyggere. Det betyder, at store områder af landet er tyndt befolket. Dette er dog ikke noget problem for Canadierne, som er vant til de store afstande. For dem er en køretur på et par timer ikke noget særligt. Man lærer altså hurtigt at forholde sig anderledes til, om noget er langt væk.

Famileliv 

Canadierne er et utroligt imødekommende og tolerant folkefærd, som vil være interesserede i at høre om Danmark og din hverdag. De er meget stolte af deres eget land, og vil helt sikkert prøve at få dig til at føle, at du er en ”ægte Canadier”. Canadierne er også meget stolte af deres natur og seværdigheder, og de vil gerne vise deres land frem. Dette kommer især til udtryk når det drejer sig om traditioner som dine venner og værtsfamilie vil introducere dig til.

Sport & fritid 

Sport og andre fritidsaktiviteter foregår igennem skolen. Generelt er der op til flere sportsgrene, og andre former for fritidsbeskæftigelse, det kan f.eks. være skolens band, kor, den årlige musical, eller klubber som interesserer sig for så forskellige ting som skak, spansk og matematik. Nogle fritidsaktiviteter kan også foregå igennem kirken, som for mange Canadiere er en større del af hverdagen, end den er for de fleste danskere.

Canada AEI

Canada er som værtsland anderledes end vores andre værtslande. Det er det fordi programmet er igennem Canada AEI. Canada AEI befinder sig kun i staten New Brunswick og det er derfor det specifikke område du vil blive placeret i. 

Canada AEI
Canada AEI står for "Atlantic Education International Inc." AEI blev oprettet i 1995 af provinsen New Brunswick for at give studerende fra hele verden mulighed for, at opleve deres uddannelsessystem. I den forbindelse har AEI derfor eksklusiv autoritet for udveksling i New Brunswick.

Deres mission
At give studerende fra hele verden adgang til New Brunswicks uddannelsessystem, i provinsen og i udlandet, for at maksimere de uddannelsesmæssige og sociale fordele.

Samarbejdspartner
Canada AEI går ind for at samarbejde og interagere med partnere i forskellige lande for at levere unikke udvekslings-programmer af høj kvalitet. Derfor samarbejder Canada AEI med flere udvekslingsorganisationer verden over, heriblandt Youth For Understanding.

Deres værdier
At give dig en massiv international New Brunswick uddannelseserfaring hvor fokus er på kvalitet, integritet og stærke partnerskaber samt venskaber i ind- og udland.

Hvorfor studere i New Brunswick, Canada?
New Brunswick er en af Canadas tosprogede provinser med både engelsk og fransk. Du kan derfor vælge om, du vil fokusere på engelsk eller på fransk, eller måske endda lave en mix af de to sprog ved at bo hos en fransk værtsfamilie og gå på en engelsksproget skole.
New Brunswick befinder sig ved Atlanterhavskysten i det østlige Canada. Her vil du blive mødt af store åbne rum, frisk luft, storslåede vildmarkslandskaber og havudsigter. Du vil opleve en rig blanding af traditioner og kulturer samt livlige bycentre og trygge samfund, der er kendt for deres utrolige gæstfrihed.

Mens du studerer, har du mulighed for at deltage i både udendørs og indendørs aktiviteter såsom skiløb, vandreture, svømning, cykling, hvalsafari, fiskeri, golf, teater, musik- og filmfestivaler samt adskillige andre samfunds begivenheder.
Du vil også blive opfordret til, at deltage i din værtsfamilies aktiviteter samt i klasseværelset og skole- og fritidsaktiviteter. Disse vil hjælpe dig med at forbedre dine engelskkundskaber (eller franskkundskaber), mens du udvikler venskaber og og en tæt relation med din værtsfamilie, på din skole og i dit lokalsamfund.

Siden starten i 1997 har tusindvis af studerende deltaget i New Brunswick (NB) International Student Program. Canada AEI's team arbejder flittigt for at sikre, at studenterne er godt matchet med deres værtsfamilie og får en utrolig oplevelse, mens de bor i New Brunswick. Lige fra du sender din ansøgning til YFU Danmark og til du kommer hjem igen fra dit udvekslingsophold, vil både Canada AEI og YFU Danmark sørge for vejledning, sikkerhed, trivsel og support før, under og efter dit ophold i New Brunswick.

Programmets adskillelse

Programmet i Canada adskiller sig fra alle YFU Danmarks andre programmer, ved at værtsfamilierne i programmet modtager en månedlig kompensation for at have en studerende boende. For YFU Danmark er det et vigtigt princip, at der ikke skal være penge mellem udvekslingsstudent og værtsfamilie, men efter mange års forsøg, må vi erkende, at det ikke kan lade sig gøre at skabe udveksling til Canada uden at kompensere værtsfamilierne. Det er helt enkelt en for indgroet del af Canadas måde at håndtere udvekslingsstudenter på, og det må vi acceptere, hvis vi vil til Canada. Når vi alligevel kan stå inde for programmet i Canada. er det dels fordi, at vores søsterorganisationer har oplevet, at AEI Canada er en dygtig og ansvarlig organisation. De håndterer spørgsmålet om kompensation på en seriøs måde – og dels fordi AEI Canada ikke er et kommercielt firma men en del af det regionale skolevæsen.

Fakta om Canada

Programtype: Helårs

Sprog: Engelsk og eller Fransk

Skole: Begyndelsen af september til slutningen af juni

Placering: New Brunswick