Ungarn
På udveksling i Ungarn
Gullash, sigøjnermusik - og hvad mere? Læs med!
Ungarsk gullasch og sigøjnermusik er noget af det, vi kender Ungarn for, det lille, hyggelige centraleuropæiske land, der har været et mødested for øst og vest gennem hele sin 1100 år gamle historie.
Kulturen stortrives. Folkekunst i alle dens afskygninger findes her - håndarbejder, musik, dans, arkitektur og sport. Du vil finde meget at beundre.
Hovedstaden Budapest er et malerisk syn, beliggende på begge sider af Donau, med sine brede boulevarder, grønne parker og smukke bygninger. Nogle mener endda, den er smukkere end Wien, som den konkurrerer lidt med.
Ungarsk er i familie med finsk, og det er en spændende udfordring for dig, der godt kan lide at arbejde med sprog.
Familieliv Din værtsfamilie bor sikkert i en af de større byer, og du får måske en eller to søskende. Forholdet mellem familiemedlemmerne er nært, så mange aktiviteter foregår inden for familiens rammer. På grund af mangel på boliger, er det almindeligt, at de voksne børn bor hjemme.
YFU arrangerer Én gratis tur. Desuden er der uddannelsesrejser mod en beskeden egenbetaling.
Sport/fritid Fodbold er den altdominerende sportsinteresse. Teenagerne holder af at gøre de samme ting som andre steder: Gå på cafe, i byen og lignende.
Skole Det faglige niveau i skolen er på højde med det danske, men der er flere elever i klassen. Du bliver sandsynligvis placeret i en af de ældste klasser i gymnasiet, "Gymnazium", men YFU-studenter kan også mod egenbetaling gå på musikskole.
Land | Varighed | Programtema | pris | Start | |
---|---|---|---|---|---|
Ungarn | 10 måneder | Udvekslingsophold | 59500 kr. | august 2025 | ANSØG NU |
Programtema | Udvekslingsophold |
---|---|
Start | august 2025 |
Varighed | 10 måneder |
pris | 59500 kr. |
ANSØG NU |
Tre gode grunde til at vælge Ungarn
1. YFU Ungarn vil gøre hvad de kan for at du skal få et uforglemmeligt udvekslingsår.
2. Du kan nyde at bade og dyrke vandsport på Lake Ballaton.
3. Du kan opleve det rige kultur og caféliv i Budapest.
Ungarn har en lang tradition for folkedragter, folkesange og folkedanse. Budapests café- og kulturliv er rigt og varieret. Selv om Ungarn ikke grænser op til noget hav, har de den største indsøen i central-Europa, Lake Balaton, og her dyrkes badeliv og vandsport om sommeren.
Ungarn har siden den tidlige middelalder været den vestlige civilisations østlige post mod Europa. I areal er det et af Europas største lande og har en lang og begivenhedsrig historie. De har vært en del af de mægtige riger det Habsburgske rige, det Ottomanske rige og Sovjetunionen, og er i dag den selvstendige republik Ungarn. Det er et land som tiltrækker sig mange besøgende med sine venlige indbyggere, åbne landskaber og spændende aktiviteter.