FAQ
Før ansøgning
Hvad er sprogkravene?
Det kommer an på landet. De fleste har dog ingen sprogkrav.
Hvornår starter udvekslingsåret?
Det afhænger af landet. Der er afrejser i marts, juli, august og september.
Er jeg gammel nok/for gammel?
Tommelfingerreglen siger: er du mellem 14 og 18 kan du komme afsted.
Kan jeg vælge hvor jeg kommer hen i landet. Eks. en specifik stat?
Nej desværre - det er en del af YFU-oplevelsen. Det er jo ikke en overraskelse, hvis du ved det på forhånd
Er der nogen karakterkrav?
For at blive udvekslingsstudent med YFU skal man som udgangspunkt have et gennemsnit på 4 og må ikke have karakterer under 2.
Jeg er god til fodbold. Kan jeg regne med at komme på min skoles førstehold (hvis det er et land med skolesport)?
Det er meget forskelligt hvilke sportsaktiviteter, der udbydes på skolerne eller i lokalområdet, hvor du kommer hen.
Er der ledige pladser?
Det kan du se på udveksling.yfu.dk/prisliste
Hvordan ansøger jeg?
Det gør du på udveksling.yfu.dk/ansoeg
Kan jeg snakke med en, der har været i landet?
Ja! Du kan altid kontakte Sekretariatet for at blive sat i kontakt med en tidligere YFU udvekslingsstudent.
Kan jeg komme på udveksling, hvis jeg har en kronisk lidelse?
Det kommer an på lidelsen, og hvor i verden du gerne vil hen. Send os en mail (yfu@yfu.dk) eller ring på telefon 64 76 30 06
Hvornår skal jeg sende min ansøgning?
Så hurtigt som muligt. For de fleste lande er deadline 1. marts. Men der skal oftest indhentes papirer fra læger og skoler, som kan tage lidt tid.
Hvor stor er chancen for, at jeg kommer til mit førstprioriterede land?
Det er svært at svare på, men jo før du ansøger jo højere chancer. Oftest kan vi give et svar, når du ansøger, eller du kontakter os.
Efter ansøgning - før afrejse
Hvad sker der efter ansøgningen?
Du skal til interview og måske en sprogtest. Når begge er bestået, og alle filer er indsendt, er du klar til at blive matchet med en værtsfamilie.
Skal jeg rejse alene?
Som udgangspunk ja. Men er der mange andre, der skal afsted til samme land, så sender vi en YFU-frivillig med.
Hvornår skal jeg rejse?
Det varierer fra land til land. Vi ved som regel i løbet af juni måned, hvornår du skal rejse.
Hvordan matcher YFU mig med min værtsfamilie?
I værtslandet kigger man på det, du har skrevet i din ansøgning og dit brev til værtsfamilie
Hvornår kan jeg regne med at få en værtsfamilie?
Det varierer meget. Jo før vi har din ansøgning, jo før kan vi begynde at finde en til dig. Nogle får familie måneder forud, enkelte bliver placeret lige før afgang i en familie og får endelig familie efter ankomst
Under opholdet
Må jeg få besøg af min familie og venner under opholdet?
Det fraråder vi som regel altid. Det kan være forstyrrende for dit udveklingsår og forhold til værtsfamilien.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver uvenner med værtsfamilien, eller der opstår problemer?
I værtslandet har du en kontaktperson, der kender til det at være udvekslingsstudent, som du altid kan tage kontakt til.
Derudover vil der altid være en nødtelefon man kan ringe til 24/7/365
Må jeg rejse selv i værtslandet?
Som udganspunkt skal du have lov af både dine egne forældre, værtsforældre og sekretariatet i værtslandet.