Spanien
Spanien er meget mere end flamenco-dans, tyrefægtning, paella og skønne strande
Landet opfattes også som et kulturelt centrum med smukke byer og gamle monumenter, blandet med futuristisk arkitektur. Spansk er det tredje mest talte sprog i verden, men der findes derudover fire sprog, aranesisk, catalansk, galicisk og baskisk, og 7 dialekter i Spanien, som fremhæver de 46 mio. indbyggeres kulturelle mangfoldighed. Spanierne lader sig ikke begrænse af tid og føler ikke meget for punktlige aftaler, tidsplaner og frister. Deres tilbagelænede ”hvorfor gøre i dag hvad der kan udskydes til i morgen”-logik (Mañana, mañana) er god medicin mod stress og jag.
-
Læs mere om livet som udvekslingsstudent i Spanien lidt længere nede på siden.
Land | Varighed | Programtema | pris | Start | |
---|---|---|---|---|---|
Spanien | 10 måneder | Udvekslingsophold | 81700 kr. | september 2025 | ANSØG NU |
Programtema | Udvekslingsophold |
---|---|
Start | september 2025 |
Varighed | 10 måneder |
pris | 81700 kr. |
ANSØG NU |
Om opholdet i Spanien
FAMILIELIV Spanierne er venlige, afslappede og imødekommende. De er meget åbne over for hinanden og diskuterer stort og småt, når hele familien spiser sammen sent om aftenen. Den traditionelle siesta midt på dagen holdes stadig mange steder i Spanien. Weekender bliver ofte brugt til familiesammenkomst.
YFU arrangerer under dit ophold i Spanien, vil YFU arrangere træf i starten, halvvejs og i slutningen.
SKOLE Der er ikke krav om skoleuniform på de offentlige skoler, men man forventer at man klæder sig pænt og præsentabelt. I frokostpausen er det ikke ualmindeligt at gå hjem og spise med familien.
SPORT/FRITID I fodbold-elskende Spanien kan du selvfølgelig altid spille bold, men du kunne jo også lære at danse flamenco, gå på tapas-bar med dine venner eller deltage i forskellige aktiviteter i den lokale ungdomsklub.