Schweiz - Udvekslingsstudent med YFU

Schweiz

På udveksling i Schweiz

Det smukke, bjergfyldte landskab, som dækker næsten hele Schweiz, har delt landet op i små, selvstændige samfund

Denne opdeling har fostret et demokrati, som er et af de ældste i verden, og som ikke har sin lige i Vesteuropa, idet mange af de vigtigste love afgøres ved direkte folkeafstemning.
Den schweiziske borger har en stolthed over sin hjemstavn, som ligger dybt i hans bevidsthed. Og han får lov til at have sin hjemstavnsfølelse, for Schweiz er et af de få lande, det lykkes at have flere officielle sprog uden at få nationale kriser.
I Schweiz er der hele fire sprog: Tysk, fransk, italiensk og retoromansk. Du kommer til at bo i enten den tysktalende eller den fransktalende del.
Foruden den elskede natur, der giver rige muligheder for vandring, skisport og cykling, har Schweiz al den kultur man kan ønske sig - koncerter, museer og teatre.
Schweiz har fostret flere Nobelpristagere og patentholdere pr. indbygger end noget andet land.
Paradoksalt nok har Schweiz med sin neutralitet tiltrukket internationale organisationer, som giver det en god indtægt, ligesom bankerne skaffer penge til landet. Men Schweiz vægrer sig ved at være medlem af de store organisationer, f.eks. EU.

Familieliv Schweizerne er meget varme og gæstfri. Men du skal forstå og respektere den store pris, de sætter på deres private familieliv. De holder også meget af renlighed og orden.

Sport/fritid
Udendørs aktiviteter som skiløb, vandring, cykling og fodbold er meget populære. Desuden foregår der mange kulturelle aktiviteter.

Skole Hvad skolesystemet angår, betyder den decentrale struktur i landet, at der er tale om flere systemer. Men der er fælles standarder, og niveauet er højt. Du kommer til at gå i "Gymnasium" (gymnasium) eller Handelsmittelschule. Der kræves 2 års sprogkendskab.

YFU arrangerer
en lejr i oktober, der varer en uge. Kort før hjemrejsen er der desuden et orienteringsseminar i en weekend. Begge arrangementer er gratis. Derudover er der en valgfri skicamp i januar hvor du selv skal betale en del af deltagelsesgebyret, hvis du ønsker at komme med.