Frankrig - Udvekslingsstudent med YFU

Frankrig

På udveksling i Frankrig

Frankrig har en spændende historie, og Frankrigs indflydelse på europæisk politik er væsentlig.

Det er det største land i Vesteuropa; det er meget smukt med store forskelle i klima og landskab fra Europas højeste bjerge til idylliske landsbyer og flotte kystområder.

Familien er samlingspunktet i Frankrig. De franske unge tilbringer mere tid sammen med deres familie, end vi gør i Danmark. Ofte bor bedsteforældrene også sammen med dem, og så samles de til måltiderne. Efter middagen ser man typisk fjernsyn eller diskuterer politik. Man tager også på udflugt sammen, f.eks. til sportsbegivenheder, kulturelle steder eller ferie.


Du kan forvente, at dine franske forældre vil være meget interesserede i, hvordan det går i skolen, og hvad du laver i din fritid.


Og så har den rige franske kultur haft en meget stor indflydelse på vores egen kultur. Tænk bare på slagordet "Frihed, lighed og broderskab" og det gode, franske køkken. For slet ikke at tale om mode! Fransk er næsten synonym med kultur. Franskmændene har ofte en anden opfattelse af tingene end andre, men de har en sikker smag og en stærk nationalisme, som gør, at de bliver hørt.

Sport/fritid Hver uge afsættes der en halv dag til sport i skolen. Andre sportsaktiviteter skal dyrkes i klubber.


Franskmændene holder meget af at kigge på sport, men går op i individuelle sportsgrene som fiskeri, cykling, tennis og især pétanque (udendørs boldspil).



Skolen byder på hårdt arbejde, og du skal måske koncentrere dig meget for at lære fransk. Skoledagen i Frankrig er længere, end du er vant til (fra 8:00 - 18:00) og typisk forventer skolen, at du både tager fransk, matematik, science og historie, samt geografi, idræt og et sprogfag.


Du kommer til at gå på et "Lycée", der svarer til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Du kan typisk vælge mellem litteratur, filosofi, økonomi og socialvidenskab eller naturvidenskab og matematik.


11. og 12. årgang deltager i eksaminer ved årets udgang, kaldet Baccalaureate, som kan betyde, at du ikke kan deltage på YES.

YFU AKTIVITETER en tur til Paris, hvor du vil opleve steder som Latinerkvarteret, Champs Élysée, Versailles og naturligvis Eiffeltårnet.


SPROGKURSUS

YFU Frankrig udbyder et intensivt 14-dages sprogkursus, der starter i midt-august. Her møder du andre studenter fra hele verden, der også skal på udveksling til Frankrig. Kurset finder sted nær Tours og har til formål at give dig en grundig introduktion til fransk sprog og kultur og inkluderer også en 1-dags tur til et slot i Loire-dalen, samt en masse andre aktiviteter, f.eks. svømning og pétanque.


Kurset er obligatorisk for studenter uden forudgående kendskab til fransk og anbefales til alle studenter, der har modtaget mindre end to års franskundervisning.


Sprogkurset koster €1300 og der er et begrænset antal pladser. Ansøgningsfristen er 31. marts 2022.

YFU-fakta
Sprogkrav: Fransk, DELF eller TEF niveau A2 eller højere*
Skolestart: Begyndelsen af september
Placering: Mest i mindre byer

Rygning: Kræver godkendelse


* Hvis du ikke består sprogtesten, er det obligatorisk at deltage i det sprogkursus YFU Frankrig udbyder inden programstart.

Andre europæriske lande, som kunne være noget for dig!