Estland - Udvekslingsstudent med YFU

Estland

Estland er en spændende blanding af den ældgamle estiske folklore, et vist sovjetisk præg og den ivrige stræben efter at føre Estland ind i Vesteuropa

Folkloren er den ægte estiske kultur. Den ældste sang er ca. 2000 år gammel, og sang er dét, der har holdt sammen på folket og udgjort dets identitet under de mange invasioner udefra. Og det var den, der udgjorde det stærkeste element i "den syngende revolution" - løsrivelsen fra Sovjetunionen. Der holdes store sang- og dansefestivaler hvert femte år.
Beliggenheden ved Østersøen betyder, at Estland har en del til fælles med de andre lande omkring Østersøen, bl.a. Danmark, og det holdes der fast ved i disse år, hvor udviklingen går stærkt i Estland.
Det er især Finland, der har spillet en stor rolle, fordi det estiske sprog ligger tæt op ad finsk. At kunne et så specielt sprog som estisk, kan måske give dig nogle muligheder i din fremtidige karriere.

Estland har planer om at være et førende land inden for det digitale. I sådan en høj grad at man gerne bruger kælenavnet E-stonia, når man skal fortælle om landets visioner. (E'et står selvfølgelig for electronic - ligesom man kender det fra e-mail).

Familieliv De fleste bor i byerne, men mange har en sommerhytte på landet, og det er en populær aktivitet for familien at samle bær eller plukke svampe i skoven.


Skolen er mere traditionel og atmosfæren er formel. Det betyder, at eleverne behandler lærerne med mere respekt, end man er vant til i Danmark, hvor man ofte er meget dus med sine lærer.


Sport/fritid Sejlsport, roning og dykning er populære aktiviteter. I Estland findes der også en eksotisk sportsgren som sumpvandring. Om vinteren dyrkes skisport, snowboard og snecykling.


Mange tager på landet i deres fritid. Men derudover dyrkes der sport, kanobygning, musik og dans.


YFU-fakta
Sprogkrav: Engelsk på folkeskoleniveau
Skolestart: Midt august
Placering: Både i byer og på landet

Rygning: Kræver godkendelse

YFU AKTIVITETER Foruden ankomstlejr og samlinger for studenterne får du mulighed for at deltage på en række rejser og udflugter, der hver især koster ca. €100.


I november kan du komme på en weekendtur til Viljandi, der er kendt for folkemusik. Det er en god anledning til at opleve de estiske kulturelle traditioner.


På en 3-dages bustur kan du komme rundt i landet og nyde det smukke landskab, samtidig med at du oplever forskelle og ligheder mellem esterne og  deres lokale traditioner.


I februar / marts kan du deltage på en 3-dages tur til byen Narva, der ligger i det østlige Estland på grænsen til Rusland. Byen har en flot fæstning. På turen møder du lokale studenter og får mulighed for at opleve en del af Estland, der er relativt ukendt.


Hvis sproget stadig driller efter to måneder, får du mulighed for at deltage i et sprogkursus, der enten vil være individuelt eller i skoleregi afhængig af de lokale muligheder. Du skal selv betale for dette kursus.

Andre europæriske lande, som kunne være noget for dig!