Dans - Udvekslingsstudent med YFU

Dans

Tag på udveksling og udvid din kulturelle horisont igennem dans

At tage på udveksling med speciale i dans, er din mulighed for at udvikle dig socialt, fysisk og psykisk inden for dans og show-dance. På disse hold går man på et gymnasium som på et almindeligt udvekslings ophold, men tager om eftermiddagen eller aftenen dansetimer på lokale danseskoler med andre unge.

Det praktiske

  • Det er forskelligt efter land og danseskole, hvad kravene samt niveauet er.
  • Ofte skal den studerende selv stå for danse udstyr så som sko eller speciel beklædning.
  • Det kan kræves at der skaffes udtagelse fra nuværende danse instruktør eller danse skole.
  • Der kan forekomme optagelsesprøver eller dokumentation for danse niveau.
  • Der kan på nogle danseskoler tilbydes ekstratimer efter behov.

Opholdet

  • Man bliver indlogeret hos en lokal værtsfamilie
  • Man kommer til at gå på et lokalt gymnasium
  • Man bliver tilmeldt én eller flere danseskoler, med undervisning op til flere gange om ugen.

Se herunder de forskellige lande som tilbyder dans som speciale

Tjekkiet

DANS-BALLROOM

Dette er en unik mulighed for at lære den tjekkiske danse kultur at kende. Man vil ikke kun opleve almindelig danseundervisning, men også få oplæring i god opførsel og stil under opvisnings events f.eks. under galla og opvisnings shows. På dette program bliver man undervist i mange forskellige danse arter så som vals, jive, foxtrot, rumba, cha-cha samt den nationale folkedans - polka! Det er ikke et krav, at man har danset før, dog er det en fordel at have rytmisk kunnen samt en lyst til at blive udfordret. 

Der gøres opmærksom på, at dansefodtøj skal den studerende selv sørge for. 

Litauen

DANS-BALLET

Dette program er et specielt ballet-danse-program, hvor man går på et almindeligt gymnasium, men har undervisning 2-3 timer om ugen på en professionel balletskole. Det kræves, at man har danset ballet i mindst to år inden programstart, samt skal der forekomme en udtagelse fra den nuværrende ballet-underviser. Den studerende skal selv sørge for ballet udstyr så som ballet sko og ballet dragter.