Fra -30º til +30º
Mit år som udveklingsstudent i Minnesota
Syv af os fløj videre fra Washington D.C, og herfra gik turen til mit nye hjem i byen, Owatonna.
Min nye familie, der bestod af en værtsbror, en værtssøster, mine værtsforældre samt min "udvekslingsbror" fra Østrig, tog rigtig godt imod mig. Før jeg rejste spurgte YFU mig, om jeg ville bo med en anden udvekslingsstudent. Jeg sagde ja uden at tøve, og det har jeg aldrig fortrudt.
Den første tid gik stærkt med mange nye indtryk. Skole med 1600 elever, fag som styrketræning og drama, værtsfamilie, nye venner og især klimaet: vejret i Minnesota kan veksle fra -30 om vinteren til +30 om sommeren. Det betyder at man kan stå på vandski om sommeren, og isfiske i samme sø om vinteren. Der var også rigtig mange andre ting at give sig til, både sommer og vinter: paintball, kælke, sejle i kano, cykle og hvis det var koldt nok kunne vi kaste kogende vand udenfor, som ville fryse til is før det ramte jorden. Hvad jeg husker bedst ved ”vinteren” var da vi fik over en 30 cm sne den første maj. Der gik dog kun to dage før vejret skiftede og det var 25 grader udenfor.
Jeg nåede at besøge flere forskellige steder i USA på de ti måneder. Det indebar en skiferie i Salt Lake City, en uge på Hawaii og senere en tur til Chicago. Jeg husker særligt at jeg lagde mærke til en form for hjemve mens jeg var på skiferie. På min blog skrev jeg bland andet:
”En ting der slog mig i dag er dog, at jeg virkelig savner at være hjemme, hos mine venner, i min egen seng på mit eget værelse. Jeg havde en slags hjemve og savnede bare at være hjemme hvor jeg er tryg og kan være mig selv. Det underlige var bare at jeg ikke savnede at være hjemme i Køge, men Owatonna.” På det tidspunkt levede jeg det amerikanske liv fuldt ud. Jeg var begyndt at drømme på engelsk og det danske haltede både når jeg skrev og snakkede det.
Jeg er slet ikke i tvivl om hvor meget et år på udveksling har gjort for mig. Det er at kæmpe ansvar at rejse ud i verden til noget fremmed, og som 16 årig kan det virke utrolig farligt og skræmmende, men jeg er helt sikker på at det gavner på alle tænkelige måder. Man begynder at føle at alt er muligt, en følelse af at være uovervindelig. Ud over det giver udveksling venskaber for livet. Jeg har efter jeg kom hjem besøgt venner i Sverige, Tyskland, Østrig, Italien og Spanien. Samtidig gav udveksling mig muligheden for at se anderledes på mit eget land. Man ser pludselig alting med andre øjne og kan begynde at sætte pris på ting man oftest tager for givet.
Kort sagt er udveksling intet mindre en fantastisk, og jeg er den i dag helt sikker på, at det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.