TADAIMA!!
Xenia

TADAIMA!!

Mit udvekslingsår i Japan

Siden 7. klasse havde jeg drømt om at tage på udveksling til Japan - og nu stod jeg endelig ved porten til mit eventyr…

En varm forårsdag i starten af 2011 landede jeg i Narita lufthavn lige udenfor Tokyo. Jeg var 16 år gammel, udmattet efter ikke at have sovet ordentligt i næsten to dage og fyldt til randen med nervøsitet og spænding.
Min værtsfamilie boede i en - efter japanske forhold - relativ lille forstad til Tokyo. Den bestod af far, mor og en værtslillesøster, der et par måneder inde i mit ophold fyldte 5. Som den yngste i familien havde jeg altid fantaseret om mindre søskende, og det at få en japansk lillesøster, der med det sødeste smil kaldte mig "storesøster" på japansk og konstant udpegede lyshårede piger på gaden som danskere, var som en drøm, der gik i opfyldelse.
At være udvekslingsstudent i et så fremmed land som Japan har sine udfordringer, men var der noget, der efter en lang dag kunne få et smil frem på mine læber, så var det min værtslillesøsters entusiastiske "tadaima" ("jeg er hjemme") imens hun nærmest sprang af sted for at komme ind på mit værelse, fortælle mig alt om sin dag i børnehaven og tage sjove billeder med mit kamera.
Jeg gik på en privat pigeskole, der var kendt for sine utallige regler om påklædning og opførsel. Selvom det i starten føltes surrealistisk at gå i skole med 1.500 piger i samme marineblå uniform, blev det snart en del af en fantastisk hverdag, som jeg med længsel ser tilbage på. Min klasse var efter japansk standard meget lille med kun 20 elever, der forventedes at studere hårdt for at komme ind på de gode universiteter. Men selvom de havde travlt, havde de alligevel altid tid til at hjælpe mig med japansk og bruge deres få fridage på at tage mig med rundt i Tokyo - om det var til gamle templer eller en tur i Disneyland. De var med til, at Japan efterhånden gik fra at være et fremmedartet land til at blive mit andet hjem.
Når jeg her flere år efter ser tilbage på mit ophold i Japan, kan det være svært helt at sætte ord på, hvor meget det har betydet for mig. Ikke kun inden for det år, hvor det fandt sted, men i særdeleshed i årerne efter. Det har mere end noget andet været med til at forme den person, jeg er i dag, og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund! Det er en oplevelse, som jeg kun kan anbefale.